Hvis du i din kontakt med sundhedsvæsenet har oplevet problemer eller fejl og ikke ønsker at klage, har du mulighed for at rapportere en utilsigtet hændelse.

En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. En utilsigtet hændelse kan kendes ved, at man som patient eller pårørende tænker:

’Det, der skete her, burde ikke være sket. Det indebærer en risiko eller har betydning for mig eller min pårørendes behandling. Jeg vil være sikker på, at fagfolkene lærer af denne fejl, både på det aktuelle behandlingssted og generelt i sundhedsvæsenet’.

Som patient eller pårørende til en patient kan du rapportere om utilsigtede hændelser, der er sket på sygehuse, på plejehjem, i hjemmeplejen, hos den praktiserende læge eller alle andre steder i sundhedsvæsenet.

Rapporter utilsigtet hændelse

Pjece fra Styrelsen for Patientsikkerhed